Alopecia areata

Hvilke er de indledende tegn på Alopecia Areata?

Alopecia Areata er karakteriseret ved pludselig pletvis tab af hår, forårsaget af at mange follikler for tidligt og hurtigt kommer ind i en telogen (hvilende) fase. Årsagen til Alopecia Areata er ukendt, men denne type Alopecia falder ind under autoimmune lidelser. Alopecia Areata er forholdsvis udbredt og kan påvirke op til én ud af tusind personer på et eller andet tidspunkt i deres liv. Lejlighedsvis er Alopecia Areata meget fremskredent og kan udvikle sig til Alopecia Totalis, eller Alopecia Universalis. Alopecia Areata anses for at være en autoimmun mekanisme.

Det vides ikke, hvad der aktiverer og fremmer udbrud af Alopecia Areata hårtab men forskellige mulige faktorer kan spille ind og lede til udvikling af Alopecia Areata:

1. Fysisk traume
2. Afgrænset hudskade
3. Genetisk disponering
4. Viral/bakteriel infektion
5. Graviditet/hormonel ubalance
6. Allergi
7. Kemiske stoffer
8. Årstidernes påvirkning

Alopecia Areata og fysisk traume

Hyppige tilfælde, tyder på at fysiske traumer kan udløse Alopecia Areata. Forskellige typer påvirkning af immunsystemet, fra at blive ramt på hovedet til en infektion, kan være udløsende.

Først for nylig, er en konkret forbindelse mellem traumer og autoimmune sygdomme blevet påvist. Celler under fysisk påvirkning kan producere varmechokproteiner (HSP). Som navnet antyder, produceres HSP, når celler får varmechok. Det har vist sig, at celler producerer disse proteiner efter andre former for påvirkning såsom inflammation, feber, stråling, virus, malignitet, oxidering, tungmetaller, mm. HSP er en rengøringsmekanisme i immunsystemets reaktioner. Disse proteiner er forbundet med autoimmune sygdomme som artritis, lupus, Bechterew og Alopecia Areata.

Alopecia Areata og afgrænset hudskade

Sår, skrammer og andre skader på almindelig håret hud er ofte årsag til hårtab hos folk med tendens til Alopecia Areata. Omvendt, kan lignende hudskader på et område som allerede er ramt af Alopecia Areata, ironisk nok være årsag til midlertidig genvækst af håret, da hudskader fremmer anagen hårfollikelvækst i huden, i det skadede område.

Alopecia Areata og genetisk disponering

Det er blevet påvist, at der er en højere forekomst af Alopecia Areata hos genetisk beslægtede individer. Det indikerer, at i hvert fald nogle mennesker har en genetisk disponering til at udvikle Alopecia Areata. Flere forskergrupper har undersøgt genpuljen hos personer som har udviklet Alopecia Areata og er kommet frem til, at visse gener findes hyppigere i personer med Alopecia Areata, sammenlignet med resten af befolkning.

Det antages derfor generelt, at en tilbøjelighed til at udvikle Alopecia Areata er polygenisk, hvilket betyder at en person er mere tilbøjelig til at udvikle Alopecia Areata, hvis nogle bestemte gener er til stede. Den udløsende faktor for begyndende Alopecia Areata er formentlig miljømæssig, hvor disse geners tilstedeværelse og interaktion påvirker modtagelighed til at udvikle Alopecia Areata, modstand til behandling, samt vedholdenhed, progression og omfang.

Alopecia Areata og viral/bakteriel infektion

Cytomegalovirus infektion i hårsækkene er blevet forbundet med udviklingen af Alopecia Areata, af mindst en forskergruppe (Skinner 1995). Andre gruppers forskning har imidlertid ikke bekræftet nogen mulig forbindelse (Garcia-Hernandes 1998, Tosti 1996). HIV infektion har også været undersøgt som potentiel udløser af Alopecia Areata (Piras 1997, Grossman 1996, Cho 1995, Stuart 1993). Andre trikologer henviser til, at virale og bakterielle infektioner generelt kan føre til et utilpasset modsvar mod hårsækkene hos modtagelige personers immunforsvar.

Alopecia Areata og graviditet/hormoner

Den tydelige forbindelse mellem hormonel ubalance og Alopecia Areata har længe været anerkendt (Sabouraud 1896, Sabouraud 1913). Mest iøjnefaldende, er tilfælde af begyndende Alopecia i sidste fase af graviditeten. Kvinder der allerede har Alopecia Areata oplever, at de har fuld, men midlertidig, genvækst af håret omkring fødslen (rollator 1950). Puberteten og overgangsalderen bliver også forbundet med begyndende eller pause i Alopecia Areata.

Alopecia Areata og allergi

Statistiske data tyder på, at kaukasere med Alopecia Areata, som samtidig er atopiske (astma, eksem, høfeber), har tendens til mere omfattende og/eller længerevarende hårtab (Muller 1963, De Van der Spek 1989). Til gengæld viser statistikken, at indianere med Alopecia Areata ikke har en sådan forbindelse (Sharma 1996). Dette tyder på, at forskellige genetiske sammensætninger har stor betydning, når man undersøger modtageligheden for Alopecia Areata.

Alopecia Areata og kemikalier

Et udbrud af Alopecia Areata blandt arbejdere på et vandrensningsanlæg på en papirfabrik, blev sat i relation til eksponering for kemikaliet acrylamid over længere tid (Roselino 1996). Man har også nævnt Formaldehyd og pesticider, selvom en direkte forbindelse til udvikling af Alopecia Areata ikke er påvist. Isolerede tilfælde tyder på en sammenhæng mellem Alopecia Areata og behandling for HIV (Geletko 1996) og anti-depressiv Fluvoksamin behandling (Parameshvar 1996).

Alopecia Areata og årstidernes påvirkning

Mange som lider af Alopecia Areata, oplever at omfanget af hårtab følger årstiderne. Nogen oplever et mere omfattende hårtab om vinteren og midlertidig, delvis genvækst om sommeren.

Uanset hvad den udløsende faktor er, behøver det ikke være permanent – et kortvarigt, pludseligt chok kan være nok, til at immunforsvaret slår over i autoimmunitet. Når en autoimmun sygdom er indtruffet, kan det være selvforstærkende. Væv ødelagt i sygdommens tidlige stadier kan blive nedbrudt, hvorved antigener støder på immunsystemceller i lymfeknuderne, udløser flere selvreaktive celler, som igen beskadiger mere væv, producerer flere antigener, og så fremdeles.